Germuth's Biavl
Jeg har i over 40 år har haft bier i en have på Bakkedraget i Roskilde. Siden 2011 har jeg også haft bier stående på Færgensvænge på Møn og fra 2014 til 2018 har haft bier stående på Comwell i Roskilde. I dag har jeg bier på Restaurant Vigen og ved min bolig på Løvsangervej.
De første mange år havde jeg bierne, fordi de var spændende og interessante at studere og arbejde med. I starten var honningen bare irriterende "biprodukt", som tog tid at slynge, røre og komme på glas. En bifamiie i Roskilde giver mellem 50 og 100 kg honning om året, jeg stod hvert år med over 100 kg honning, som jeg skulle sælge/forære væk.
I dag er min interesse for bierne ikke blevet mindre. Jeg har omkring 5 bifamilier - laver nye småfamilier og hjælper nye biavlere i gang.
Jeg har også fået interesse for honning. Honning er ikke bare honning. Der stor forskel på smagen og konsistensen af honning. Efter at have smagt på en del af det honning, man kan købe i supermarkederne, har jeg fundet ud, at min honning er honning af meget stor kvalitet. Jeg har derfor gjort meget ud af at slynge flere gange igennem sæsonen for at få så forskellige smagsvarianter.
I vores køkken bruger vi omkring 20 kg honning om året. Vi spiser ikke ret mange honningmadder, men bruger honning som sødemiddel og ikke mindst som ingrediens i daglig mad.
Det er stadigvæk en hobby. Jeg nyder at passe mine bier, synes at det sjovt at have noget specielt honning og ikke mindst at komme ud og tale om bier.
Jeg tager ud og syner bier for bipest, holder foredrag og honningsmagninger samt står på markeder, hvor jeg sælger min honning.
Hvert år laver jeg omkring 1/4 tons honning og et par bifamilier. Selvom jeg sælger det meste af honningen, er der ikke noget overskud. Det gør heller ikke så meget, så længe at det er sjovt.
Foreninger som jeg er medlem af
Jeg fik min første bifamilie i 1980. Inden da havde jeg havde jeg været medlem af Gammel Roskilde Amts Biavlerforening et par år.
Allerede året efter udvidet jeg med endnu en familie. Igennem firsene havde jeg to familier stående i haven. Nogle vintre døde den ene familie, men så lavede jeg bare en ny familie. Det gik godt indtil at varroamiden kom i begyndelse af halvfemserne. Der havde jeg at par år, hvor jeg måtte ud at købe nye familier fordi jeg ikke var dygtig nok til at passe dem med varroabehandlingen.
For at være sikker på at have mindst en familie der overlevede gik jeg fra 2 familier til 4.
Jeg har altid drevet min biavl i pagt med naturen og derfor aldrig brugt pesticider i bekæmpelsen af varroa. Jeg har brugt de samme metoder som de økologiske biavlere - dvs. myresyre efter honningaftagningen og oxalsyre i løbet af vinteren. Begge er organiske syrer som indgår naturligt i bifamilien.
For at være sikker på at min voks fortsat var ren meldte jeg mig ind i Gammel Roskilde Amts Biavlerforenings Voksklub. Foreningens formål var og er at sikre medlemmerne rent voks. I dag har klubben over 1 tons voks liggende på lager som er pesticidfrit i tilfældet af at vores voks skulle være blevet forurenet. Jeg er i dag formand for voksklubben.
Omkring 2002 fik jeg en sportsskade som jeg ikke kunne komme af med. Det betød at jeg fik mere tid til mine bier. Jeg begyndte at fordybe mig i bierne og fandt ud af, at honning var ikke kun et klistret sødt biprodukt. Jeg fik interesse for de forskellige smage som der er i honningen og dens anvendelse i køkkenet.
Jeg har lavet flere forskellige opskrifter, hvor jeg bruger honning som både sødemiddel og smagsgiver i forskellige produkter.
Efterhånden som min bialv voksede min viden om bierne. Det kulminerede i 2010 med at jeg blev kyndig biavler og kunne dermed også syne bierne.
I 2011 fik også bier på Møn og begyndte at lave mine egne dronninger.
I 2013 begyndte jeg at levere honning til salg i butikker i Roskilde og levere honning til forskellige restauranter i Roskilde.
