Uopvarmet honning
Bien indsamler nektar

Uopvarmet honning

For at honningen skal bevare sin naturlige antibakterielle egenskab, er det vigtig, at honningen ikke er opvarmet.


Meget af det honning man kan købe i butikker er opvarmet. Det gælder også økologisk honning. Lovgivningen giver mulighed for at opvarme honningen op til 45 grader. Opvarmning svækker de naturlige enzymer i honningen.


Honning har gennem tiderne været brugt i folkemedicinen, som helbredende over for bakterielle infektioner. Det har været skik at bruge honningen til behandling af skrammer og brandsår. I dag bruger Bispebjerg Hospital bl.a honning i behandling af sår, der har svært ved at hele.

Al honning indeholder små mængder af pollen. Finske forskere har lavet forsøg, der viser at honning kan nedsætte pollenallergikers forbrug af medicin.


Honning kan også bruges til at lave brød af uden gær eller surdej. Igen er det vigtig, at honningen ikke er opvarmet, da den vil slå de naturlige gærcelle ihjel. De fleste, der jævnligt bager brød, tilsætter 1 til 2 tesk. honning for at få et bedre brød.


Honning skal ifølge lovgivningen have en vandprocent under 20.  Lader man honningen stå uden låg på i køkkenet, vil honningen med tiden suge fugtighed til sig, Når vandprocenten kommer  over 20, vil de naturlige gærceller få honningen til at gære. Honningen vil miste sine oprindelige fine smagsnuancer, men vil stadigvæk kunne bruges til mjød og til at bage med.

Copyright © All Rights Reserved by Germuth