Økologisk Honning

Økologisk honning

Bien indsamler nektar

Økologisk honning

Det ville være dejligt at kunne producere dansk økologisk honning, men det er næsten umuligt. Der findes mig bekendt kun to steder i Danmark, hvor der produceres økologisk honning – Christiansø og Thy. Danske myndigheder stiller meget store krav til økologisk dansk honning. Meget af det udenlandske økologiske honning lever ikke op til de skrappe danske krav – ja selv vores nabo- og EU-land Tyskland har mere lempelige krav til økologisk honning. Det betyder, at en del af det certificerede økologiske udenlandske honning, der sælges i danske butikker, ikke lever op til danske standarter og er en dårligere kvalitet end uopvarmet dansk honning.

Meget af det udenlandske økologiske honning, der bliver solgt i Danmark, har været opvarmet. Det er tilladt at opvarme honning til 45 grader. Opvarmning svækker enzymaktiviteten. Min honning har aldrig været opvarmet.


Jeg ville gerne producere økologisk honning. Det kan ikke lade sig gøre hverken i Roskilde eller på Møn. Min bigård på Møn står på en sommerhusgrund op til Færgensvænge - et stort EU-habitats engareal, hvor der går økologisk kvæg. Fordi der inden for en radius af 3 km findes ”ikke-økologiske” arealer, er honningen ikke økologisk. Muligheder for det i Roskilde by er endnu dårligere.

Jeg bruger i begge mine bigårde de samme metoder, som økologerne til at bekæmpe skadevoldere. Jeg har i fællesskab med andre fornuftige biavlere gennem Voksklubben sikre mig, at min voks er uden pesticider.