Biavl
Bi, der indsamler pollen - bemærk de gule "bukser" på bagbenene

Biavl gennemtiderne

Bier har været her på jorden i omkring 50 millioner år. De har i symbiose med blomsterne udviklet til de omkring 250 forskellige arter som lever i Danmark i dag. Den europæiske bi, som vi bruger biavlen i Danmark har omkring 2 millioner år på vingerne.


Mennesket har kun eksisteret i omkring 200.000 år. Honning har altid været et eftertragtet produkt. Der findes et 9.000 år gammelt spanskhulemaleri, der viser en kvinde, der henter honning højt oppe i et træ. For omkring 3.000 siden begyndte man at holde bier.


Honningen har helt frem til 1700-tallet været et vigtigt sødemiddel i husholdningen. På grund af honningens enzymaktivitet har det været brugt i folkemedicinen i gennem tiderne.


Flere tusind gamle skriftlige kilder fra Ægypten, Bhutan og Kina fortæller om honningens gode egenskaber. Honning er ligeledes nævnt i både Koranen og i Biblen.


Honningbien er en meget effektiv bestøver. Over 70 % af de 100 vigtigste fødevarer kræver bibestøvning. Hvis der ikke var bier i Danmark, kunne vi ikke spise danske æbler og jordbær. Biernes økonomiske værdi for samfundet som bestøver er mange gange større end værdigen af det honningen indbringer.

Halmkube - Gammel Estrup

Biavl igennem de sidste 100 år

Honningbien er et husdyr, som vi har hold hovedsagelig for at få et sødemiddel og voks. Vikingerne brugte honningen til fremstilling af mjød og den katolske kirke har været storforbruger af voks til fremstilling af lys.


For omkring 100 år siden begyndte man at gå væk fra holde bierne i halmkuber og indførte trugstadet med rammer.

Det var en stor revolution. For at få honning ud af en halmkube var man nød til at slå bifamilien ihjel. Derfor skulle hver bifamilie helst sværme et par gange i løbet af forsommeren, så næste generation familier var sikret. Bierne fik ikke noget tilskud af sukker som i dag, men skulle selv nå at samle nektar nok til at overvintre.


Med indførslen af rammer kunne biavleren nøjes med at fjerne honningtavlerne og lade bifamilien beholde larver, æg og nok honning til at overleve vinteren. Biavleren kunne også vælge at tage det meste honning og fodre bierne med sukkervand i stedet for.


De første bifamilier i trugstaderne gav ikke ret meget honning, sværmede ofte og var rimelig aggressive.

Efterhånden begyndte man at fremavle bier, som var gav et større udbytte og var mindre aggressive. Den meste kendte inden for det felt er Broder Adam.


I 1980'erne var mine bier rimelig fredelige, men jeg kunne ikke gå i dem uden at have en bidragt på. De bier jeg i dag har er så fredelige at jeg kan gå i dem og høste honning uden at have en bidragt på. Jeg har altid bidragt på når jeg går i bierne - for som Peter Plys siger: "Man ved aldrig hvad bier tænker". Det er naturligt for bier at angribe bjørne, mennesker og andre dyr som vil tage deres honning og larver. Vi har ved hjælp af udvælgelse undertrygt deres naturlige evne til at forsvare sig mod fjender. Hvis bierne selv fik lov til at parre sig frit, ville den egenskab hurtig vende tilbage. Der kan man risikere at blive stukket, når man arbejder med bierne. bierne vil altid går efter det varme og fugtig - der hvor bjørnen ikke har pels - dvs. øjne, mund og næse. Det godt at blive stukket og selv garvede biavlere hæver op, når de bliver stukket i hovedet.


Når man skal have fredelige og højt ydende bifamilier, kræver det at man både kender moderens og faderens gener - egenskaber. Moderen har biavleren helt styr på - hun stammer fra et æg i en højt ydende og fredelig familie. Når dronningen er ca. en uge gammel, flyver hun ud og parrer med 15 - 20 forskellige droner. For også at kende dronernes egenskaber, bliver dronningen parret på en ø, hvor man kende dronernes egenskaber. Bier flyver ikke gerne over vand og derfor bliver mange dronninger ø-parret.